Grejsdalens Hotel er et gammelt, hyggeligt landevejshotel bygget i 1879 midt i den smukke natur med de skovklædte bakker og åens rislende vand.
Stedet er oprindeligt bygget som hotel, men bruges nu, efter gennemgribende, men nænsom restaurering, som selskabsforretning og til afholdelse af diverse events.
Events: Se vores eventkalender eller følg os på Facebook
Forretningen råder i dag over flere selskabslokaler, alle smukt indrettet i varme farver, hyggelige gårdhavemiljøer, to med åben grill, store terrasser med mulighed for telt, dejlig have – alt grænsende til Grejsdalens smukke å – legeplads, gode handicap- samt parkeringsforhold.
Selskabslokalerne kan rumme fra 16 til 130 gæster til spisning i ét lokale. Det være sig barnedåb, konfirmationer, bryllupper, fødselsdage, mindesamvær, receptioner, firmafester, julefrokoster, udflugter, møder og kaffeborde. Desuden leverer vi også mad ud af huset.
Maden tilberedes af de bedste råvarer og vi bestræber os meget på at være bæredygtige og økologiske. Betjeningen er venlig og professionel og priserne moderate.
Kort sagt: Grejsdalens Hotel har de bedste rammer for jeres næste arrangement.
I er altid velkommen til at aflægge os et uforpligtende besøg og tage vores faciliteter i øjesyn.
På festligt gensyn – vi glæder os til at høre fra jer
Lotte og Mikael Albèr